Sønderjyllands Radiomuseum

Bestyrelsens beretning

Siden sidste generalforsamling er museet og arbejdet i museet fortsat i en god gænge.

Morgenkaffen onsdag morgen er det store tilløbsstykke med fremmøde af såvel aktive som mere passive medlemmer, men uanset indgangsvinklen er morgenmødet en god start på onsdagens aktiviteter. Ikke mindst hvis det er en ”Doktor Nielsen” til kaffen. På nogle onsdage er tilstrømningen så stor at morgentilbudet dårligt nok slår til. Jeg er nødt til at dele Dagmartærten i halve stykker (undtaget ”kernehuset”).

Medlemstallet er stabilt. Ved den sidste opgørelse efter årsskiftet havde vi 32 medlemmer. Vi er nu 33 medlemmer og så vidt jeg er orienteret én på vej. Han har til og med svendebrev som radiomekaniker fra først i 50-erne!!

Vores besøgstal er tilsyneladende for opadgående. En gennemgang af gæstebogen viser at der fra generalforsamlingen sidste år og til i dag (1. apr.) har været 95 indtegninger omfattende ca. 190 personer. Det betyder at der i snit finder 3-4 interesserede frem til os hver onsdag. De besøgende fordeler sig mellem enkeltpersoner og grupper. Vi har allerede bestilling fra grupper der vil besøge os i løbet af efteråret. I sommerferien var det dejligt at opleve besøg af turister der, med turistbrochuren for Sønderborg i hånden, havde fundet vej ud til os. Et blik i vores gæstebog viser også at vores besøgende finder museet og fremvisningen spændende.

I den forbindelse vil jeg understrege, at den personlige fremvisning er med til at give vores gæster en god oplevelse. Lad os blive ved med det.

Vi modtager til stadighed apparater fra enkeltpersoner og nedlagte firmaer. Antallet er dog aftagende, jeg havde nær sagt ”heldigvis”, men vi må se i øjnene at vi ikke kan blive ved med at tage mod donationer blot til deponering på loftet.

Sidste år sagde jeg: Det er en lykke at vi har fået lov til at benytte kælderlokalet til registrering og opbevaring af nyt udstyr.

Den lykke fik hurtigt en ende. I forbindelse med at skolen har besluttet at renovere kælderlokaler for efterfølgende at udleje dem til Den Internationale Skole, er vi blevet bedt om at rømme lokalet. Den proces er i skrivende stund godt på vej.

Som erstatning for kælderlokalet har vi fået en garage hvor vi kan opbygge det mekaniske værksted. Der er varme på garagen så det kan blive godt. Desuden har vi fået et depotrum under trappen. Det er bedst til Per på grund af lofthøjden. Det er besluttet at det først og fremmest skal rumme komponenter, litteratur og de helt gamle radioer.

Den direkte konsekvens er, at mulighederne for at deponere apparater bliver betydeligt mindre. Det betyder at for fremtiden har vi ”kun” loftet. Vi må så love hinanden, at det vi bærer derop virkeligt er bevaringsværdigt.

Jeg har med nogen bekymring set hvordan mængden af apparater er vokset, og i den forbindelse forsøgt at skue ud i fremtiden og set, at intet på denne jord varer evigt. Det har derfor været mig magtpåliggende at reducere samlingen, til det der er værdigt til udstilling. Min holdning er, at vi ikke er sat i verden for at bevare alle radioer for eftertiden. Vores mission er at give vores besøgende et historisk tilbageblik på radioens historie, hvilket gøres ved hjælp af den samling vi har i museet og ikke ved hjælp af 400 apparater på loftet!

Den nærmeste fremtid skulle gerne hjælpe os med at slippe af med noget af vores overskud, idet Radiohistorisk Forening Vest har besluttet at mødes hos os. I den forbindelse har de fået lov til at plukke i vores samling på loftet og i garagen. Det vil være en lykke hvis vores overskud kan gøre gavn hos andre samlere.

Der er konstant apparater på bordet til reparation. Det er specielt Niels Thun og Arne Møller og lærlingen der er aktive på den front. De apparater der komme under kærlig behandling er såvel vores egne, som reparationer for eksterne kunder. Det betyder at der bliver flere og flere apparater i museet der kan ”spille”. Reparationerne for eksterne kunder er med til at holde forsyningen af Doktor Nielsen på et stabilt niveau.

Når det drejer sig om egentlige genopbygninger af kabinetter og mekanik er vores chefkonservator Per Hebelstrup fremragende. Han kan forvandle det mest mølædte kabinet til en perle. Den sidste perle er en ARAKO der har fået en plads i museet.

Per er i øjeblikket ved at få styr på vores komponentbeholdning, hvilket omfatter renovering af RACO-reoler med ny maling.

I sidste års beretning nævnte jeg at vi havde en aftale med Karl om at låne nogle af hans radioer til en specialudstilling. Udstillingen var åben fra uge 25. Det var spændende at vise specielt de tyske Volks Empfängere frem, og ikke mindst historien bag dem.

Efter udstillingen fik vi lov at beholde en radio af østtysk oprindelse. Det er toppen af østtysk radioproduktion hvorfor den i daglig tale omtales som ”Erich Honecker`s radio”. Den er kendetegnet ved at bagklædningen er fineret lige smukt som resten af kabinettet.

Vi har også udvidet vores udstillingsarealer med to skabe i gangen. Foreløbig har vi lagt radiorør i det ene. Det andet skulle efter planen rumme lidt radiohistorie.

Samlingen i museumslokalet udvides fortsat og (hylde)Per efterlyser konstant flere hyldemeter. Der ligger en ide om at overdække vores dagligstue, og i den forbindelse opsætte nogle hylder på vægen ud mod gangen. Du skal nok få dine hylder, Per.

Samarbejdet med skolen har fungeret optimalt forstået på den måde at vi stiller os til rådighed med fremvisninger og får til gengæld husly, lys og varme. Ikke mindst samarbejdet med pedel Jon Andersen har fungeret perfekt. Tak til EUC Syd.

Til sidst en tak til jer alle for den indsats i gør for at Sønderjyllands Radiomuseum er under konstant udvikling og ikke mindst er et rart sted at komme for såvel medlemmer som besøgende.

Sven Dyhr