Stikonis radioforretning blev i 1948 startet i Mariegade i Sønderborg af Andreas Duus.
I 1952 købte Andreas Duus sammen med sin kone Ruth Duus ejendommen i Jernbanegade, hvor de indrettede forretning, kontor og værksted og selv boede på førstesalen i ejendommen.
Andreas Duus dør som blot 33 årig i efteråret 1955, og Ruth Duus forsøger at drive virksomheden videre ved hjælp af en svend på værkstedet.
Dette er for en ung kvinde med to små børn en rimelig stor udfordring, hvorfor Stig Kofoed Nielsen (Stikoni), da han hjemsendes fra militærtjeneste i 1956, overtager forretningens udstyr og invetar og lejer sig ind i lokalerne.
Ruth Duus bor fortsat på førstesalen, og fraflytter først engang i halvfemserne.
Ruth Duus, der i dag er en frisk dame i firserne, besøgte fornylig radiomuseet sammen med sine to børn og deres ægtefæller.
Det var både for Duusfamilien og for "de ansatte" på museet en god dag, hvor der tilflød museet en masse gode førstehåndsoplysninger.
Her ses Ruth Duus´ og sønnens kommentar i museets gæstebog
Her ses Ruth Duus´ og sønnens kommentar i museets gæstebog