Ekskursion 2018

Deltagerne ankommer til HN Group.

Alle er efterhånden ankommet.

HN fortæller om værktøjsmagerens arbejde.

HN fortæller om værktøjsmagerens arbejde.

Støbeværktøj.

HN fortæller om CNC-maskinen.

Et udsnit af CNC-maskinens værktøjer.

CNC-maskinen arbejder.

Støbeværktøj.

HN fremviser lageret.

Scanner til kvalitetsafprøvning af støbte emner.

Nærbillede af samme scanner.

Færdigvarelager.

Hans overvejer om han er sulten.

Så er vi ankommet til Scandinavian Avionics A/S.

CEO Michael R. Truelsen SA Group.

Det er IKKE en to personers. Resten af maskinen står uden for hangaren.

Et fossilt cockpit skal moderniseres og føres up to date.

Kunstig horisont.

Den sorte boks, som helt tydeligt IKKE er sort.

Et fly med snuden langt fremme.

Bordet er gjort klar til middagen hos Margot og Alex.

Margot er ved at lægge sidste hånd på det kulinariske mesterværk.

Alex modtager meget fortjent sit uddannelsesbevis som radiomekaniker anno 1965.

Alex har nu bevis på, at han kan servicere og vedligeholde en 4 1/2 rørs supermodtager.

Ekskursion 2018

 

Radiomuseets ekskursion 2018 gik den 23. august til Billund, hvor målet var besøg hos firmaerne HN Group A/S og Scandinavian Avionics A/S.

Deltagerne mødtes lidt før 09.00 hos HN Group A/S, hvor besøget startede med et veldækket morgenbord. Firmets ejer og direktør Henrik Nicolajsen havde hørt om vores passion for ”Dr. Nielsen”, så denne herlige drik indgik i morgenbordet, og sikrede dermed en god start på dagen.

Efter morgenbordet fik vi en rundvisning i firmaet, der har specialiseret sig i fremstilling af plastprodukter ved sprøjtestøbning og thermoformning. Endvidere fremstiller virksomheden selv stort set alle sine støbeværktøjer.

Virksomheden beskæftiger ca. 80 medarbejdere, men da de store robotstyrede støbemaskiner helst skal køre i døgndrift arbejdes der i skiftehold, hvorfor kun en del af medarbejderne var at se på virksomheden.

Værktøjsfremstillingen havde virklig vores interesse. Værktøjsmagerne sidder ved computeren og designer støbeværktøjerne ved hjælp af diverse programmer, og sender efterfølgende data til CNC-maskinerne, som er placeret i fremstillingshallerne. Det er altid fascinerende at se disse maskiner hente og skifte de skærende værktøjer i fremstillingsprocessen og se bearbejdningen af stålet til et færdigt produkt.

Det var også fascinerende at se støbemaskinernes automater håndtere produkterne i fremstillingsprocessen. Der hvor medarbejdere er i clinch med maskinerne, er hovedsaligt ved omstilling af maskinerne til andre produkttyper.

Besøget hos HN group sluttede med en dejlig frokost i firmaets kantine.

 

Efter frokosten besøgte vi Scandinavian Avionics A/S, som er beliggende i Billund Lufthavn.

Vi blev modtaget af firmaets CEO Michael R. Truelsen, som orienterede om firmaets historie og arbejdsområder.

Firmaet har i dag afdelinger i Europa og Asien, og udgør tilsammen SA Group, hvor Scandinavian Avionics A/S i Billund er den største division, der også fungerer som hovedkvarter for organisationen.

Firmaet opererer med avionics løsninger i både det civile og militære område, hvilket indebærer både vedligehold og modificeringer.

Et meget spændende arbejde – synes vi i hvert fald – foregår i firmaets hangar, hvor flys elektronik modificeres. Dette betyder, at et fly med et noget fossilt cockpit efter afsluttet renovering fremstår med en instrumentering som et helt moderne fly.

 

Efter en god dag i Billund med to gode virksomhedsbesøg afsluttede vi dagen på helt traditionel vis, hvilket vil sige øl på terrassen hos Margot og Alex afsluttende med en herlig middag – og igen må jeg fremhæve citronfromagen med den velpiskede flødeskum.

Til slut skal også påpeges, at det også var dagen, hvor Alex Torp gik fra status som voksenlærling til uddannet radiomekaniker. Der var dog den begrænsning, at uddannelsesniveauet er på 1965 niveau, som indebærer, at ihændehaveren af uddannelsesbeviset er i stand til at vedligeholde og fejlfinde på en 4 1/2 rørs superheterodynmodtager plus selvfølgelig – retten til at bære rødt skridtfor og sabel.

 


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 17:41

Hej Jørgen
Tak for tilbuddet, men jeg vil foreslå at du kontakter en af Stikonis sønner. Du kan prøve Jens på jenskoni@gmail.com.
Mvh Sven

...
24.09 | 18:48

Hej Svend
Har et skib med 3 master med sejl,motor med fjernbetjening som Stikoni har bygget, han i være interesert i den. Jeg ved ikke hvor gammel den er?

...
06.08 | 16:34

Det er dog en fantastisk samling I der har fået stablet på benene. Det vil absolut være et besøg værd. Har selv haft Tommy Mikkelsen som lærer 69-73

...
13.06 | 07:41

Hej Cher
Det kan vi nok hjælpe dig med.
Send mig en mail på sd@eucsyd.dk så vi kan aftale hvad du har brug for.
Med venlig hilsen
Sven Dyhr
Formand

...
Du kan lide denne side