Den Gamle By og Ib Hansens radiosamling

Fredag den 15. august tog medlemmer fra Sønderjyllands Radiomuseum på en inspirationstur/ekskursion til ”Pouls Radio” i Den Gamle By i Aarhus og efterfølgende til Ib Hansens radiosamling i Ejby på Fyn.

Pouls Radio i Den Gamle By ligger i det afsnit, som tidsmæssigt er omkring 1970, og forretning og værksted fremstår helt, som vi husker tilsvarende lokaliteter fra vores egen læretid – nå, måske en lille smule mere moderne.

Da udstillingen er bemandet med en fagmand, var der mulighed for en faglig snak både med udgangspunkt i tidens teknik og i det ”museumsfaglige”.

Opholdet i Den Gamle By sluttede med en god frokost i Entré Cafeen.

Efter frokosten kørte vi til Ejby til det, som skulle vise sig at blive dagens scoop – besøget hos Ib Hansen og hans flotte radiosamling, der hovedsaligt er baseret på militært udstyr.

I Ejby – eller rettere sagt – lidt uden for Ejby, startede vi besøget med kaffebord i Ib Hansens sommerhus, som ligger på samme vej som Ib Hansens bolig – lidt usædvanligt. Efter det veldækkede kaffebord besøgte vi Ib Hansens samling, som er særdeles velordnet, omfattende og unik blandt andet ved, at ca. 50 % af apparaterne er funktionsdygtige.

Der var i forbindelse med besøget også lidt sjov historiefortælling, da Ib Hansen i sin spændende og omfattende erhvervskarriere blandt andet i ca. 3 år var tekniker på piratsenderen Mercur Radio, som var placeret i internationalt farvand i Øresund. Denne placering var valgt for at omgå tidens monopolisering og de restriktive regler for radiofoni baseret på reklamefinansiering.

Dagen sluttede med en herlig middag og hyggeligt samvær hos Margot og Alex Torp i Seest ved Kolding.

Dobbeltklik på et af nedenstående billeder og skift billede manuelt - eller start slideshow!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.07 | 14:32

Hej Kristian
Vi er klar til at tage imod dig.
Mvh Sven

...
23.07 | 13:44

Hej Sven
jeg er ved at rydde lidt op og er faldet over nogle dele og lidt gamle radiobøger, hvis i har åbent på onsdag, kommer jeg måske forbi

Kristian Lang

...
15.07 | 17:32

Link til Radio/tv bladet anno 1965:
http://www.mypaper.se/show/radio-tv-bladet/show.asp?pid=345248693465856&page=26

...
15.07 | 17:31

Måske lidt sent men aligevel :)
Tesam producerede bl.a. en varslingsmodtager til Forsvaret.
Laver et svar mere med et link til et gammelt radioblad.

...
Du kan lide denne side